5. december 2024

SuperBrugsen i Svinningei Nordvestsjælland er en af de butikker som nu sælges fra. Foto: Google Streetview.

Coop Danmark sælger nu 35 butikker og lukker 19 andre som led i en genopretningsplan, som er sat i værk efter energiselskabet OK købte 50% af Coop Danmark i foråret.

Frasalg og lukninger skal være med tli at gøre Coop Danmark til en lønsom virksomhed.

Coop Danmark er dog i gang med forhandlinger om frasalg af endnu flere butikker.

Samtidig forhandles der med udlejere om nedsættelse af husleje en række steder over hele landet. Hvis ikke disse forhandlinger ender tilfredsstillende, kan der komme et yderligere antal lukninger.

”Vi har desværre for mange butikker, der giver underskud uden udsigt til, at udviklingen vender. Når vi enten sælger eller lukker disse butikker, får vi råd til at investere yderligere i butikkerne i vores fire eksisterende kæder og på den måde sikre bedre kundeoplevelser og en mere lønsom forretning. Vi har stadigvæk mere end 900 butikker, og de får nu fuldt fokus. Både i forhold til at levere de varer kunderne efterspørger, til at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser og til at skabe butikker kunderne elsker at handle i,” siger Thor Skov Jørgensen, der er administrerende direktør i Coop Danmark A/S.

Coop Danmark A/S lukker også sin onlinebutik Coop.dk i løbet af 2025.

Fyrer mange medarbejdere

Der indføres også forenklinger i toppen af ledelsen. Således vil der fremover være én kædedirektør for SuperBrugsen og Kvickly, én for Brugsen og én for 365discount. Det betyder, at som koncerndirektør med ansvar for Kvickly, SuperBrugsen og Brugsen nedlægges. Koncerndirektør Allan Kristoffersen fratræder derfor.

Som konsekvens af ovenstående samt en generel strukturel forenkling på hovedkontoret gennemføres der en række forandringer. Samlet set indebærer det, at cirka 170 stillinger nedlægges, oplyser Coop Danmark.

:NB:

Læs også: Salling køber Coop-butikker: skal være Netto eller Føtex.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.