En butik i Humlebæk Centret blev onsdag offer for et tricktyveri.
To mænd henvendte sig til en medarbejder bag skranken og fremviste nogle papirer. Under samtalen lagde den ene mand papirerne oven på en iPhone, som lå på disken, mens de tilsyneladende spurgte om vej.
Efter mændene havde forladt butikken, opdagede medarbejderen, at telefonen var forsvundet.
De to mænd beskrives som udenlandske af udseende med brun hudfarve. Den ene havde sort fuldskæg, og begge var iført sort tøj. Politiet efterforsker sagen.


