Der opstod tirsdag eftermiddag brand i et fritliggende redskabsskur i Hundested.
Alarmen indløb klokken 15.39, og ilden udviklede sig hurtigt, så en nærliggende campingvogn også blev antændt. Branden medførte flammer på op mod tre meter samt kraftig røgudvikling.
Brandvæsenet blev tilkaldt og fik senere kontrol over branden.




