3. december 2024

Foto: Pixabay

Lørdag eftermiddag kort efter klokken 13.30 slog en 67-årig mand fra Høng alarm, da der var opstået brand i den speedbåd, som han netop var sejlet ud fra Mullerup Havn i.

Under sejladsen havde han opdaget ildebrand i motorrummet og forsøgt at slukke ilden med en brandslukker, men forgæves. På grund af røgudvikling fra branden måtte den 67-årige evakuere sig fra båden og blev samlet af en anden sejlende, der kom ham til undsætning.

Den 67-årige slap uskadt fra branden, som det lokale redningsberedskab forsøgte at slukke, da båden var blevet trukket ind til Mullerup Havn.

Båden fik store skader og skal nu undersøges nærmere af politiet i et forsøg at finde den konkrete årsag til brandens opståen i bådens motorrum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.