Bilist testet positiv for stoffer efter ulovlig overhaling

En 25-årig mandlig bilist blev søndag eftermiddag testet positiv for euforiserende stoffer efter et færdselsuheld ved krydset ved Græse Strandvej i Frederikssund.

Ifølge politiet foretog den 25-årige en ulovlig overhaling over spærrelinje efter en rundkørsel. Under manøvren blev en modkørende bilist, en 82-årig mand, tvunget til at undvige.

Herefter kolliderede den 25-årige med den bil, han var i gang med at overhale, og bilen endte efterfølgende i grøften.

Der skete betydelig materiel skade ved uheldet, men ingen personer kom til skade. Politiets narkotest viste efterfølgende, at den 25-årige mand var påvirket af euforiserende stoffer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.