En 28-årig mand er blevet anholdt og sigtet for vold mod sin tidligere kæreste i Nykøbing F.
Politiet modtog natten til søndag en anmeldelse fra en 28-årig kvinde, der oplyste, at hun var blevet overfaldet på sin bopæl. Ifølge hendes forklaring blev hun tildelt flere knytnæveslag i ansigtet og sparket.
Søndag fandt politiet frem til en 28-årig mand, som er kvindens tidligere kæreste. Han blev anholdt klokken ved 13.30-tiden og sigtet for vold.
Manden blev efterfølgende afhørt på politistationen i Nykøbing F. og løsladt igen klokken kort efter klokken 15.




