Ældre bilist ramte lygtepæl i glat føre

En 73-årig mand fra Lejre mistede onsdag eftermiddag kontrollen over sin bil og påkørte en lygtepæl på Klostergårdsvej i Øm.

Uheldet skete kl. 16.45 og blev ifølge politiet forårsaget af det glatte føre.

Efter sammenstødet kørte manden hjem og havde til hensigt at orientere kommunen om skaderne på lygtepælen. Politiet opsøgte efterfølgende manden på hans bopæl for at afhøre ham om hændelsen og foretog i samme forbindelse en alkoholtest, som viste, at han ikke var påvirket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.