En 89-årig mand mistede onsdag livet i en arbejdsulykke på sporvognsmuseet Skjoldnæsholm ved Ringsted.
Ulykken blev anmeldt kl. 12.32, da manden, som arbejdede frivilligt på stedet, blev fastklemt under en banetrolje.
Lægehelikopter og politi blev sendt til stedet, men ved lægens ankomst kunne mandens liv ikke reddes, og han blev erklæret død.
Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at undersøge omstændighederne omkring ulykken. De pårørende er underrettet.



