89-årig kvinde i kritisk tilstand efter færdselsuheld

Søndag omkring kl. 16.45 skete et alvorligt færdselsuheld i krydset mellem Elverdamsvej og Krabbesholmvej i Kirke-Hyllinge, Lejre Kommune.

En 89-årig kvinde fra lokalområdet kom kørende i sydgående retning og ville svinge mod øst, da hendes bil kolliderede med en anden bil ført af en 57-årig mand fra Frederikssund.

Politi og redningsmandskab rykkede ud til stedet, og vejen blev midlertidigt afspærret under redningsarbejdet. En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge uheldsstedet og klarlægge de nærmere omstændigheder.

Den 89-årige kvinde blev indlagt på sygehuset i kritisk tilstand. Hendes pårørende er underrettet. Vejen blev genåbnet for trafik efter godt en time.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.