En 87-årig mand fra Slagelse blev torsdag eftermiddag udsat for kontaktbedrageri, efter han blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra banken.
Under samtalen oplyste den falske bankmand, at en kollega ville møde op på adressen. Kort efter bankede det på døren hos den ældre mand.
Manden fik herefter franarret sit betalingskort, koden til kortet samt kontanter. Efterfølgende blev der hævet et større beløb fra hans konto.




