Mandag eftermiddag blev en 67-årig kvinde fra Dianalund udsat for bedrageri, da en mand ringede og udgav sig for at være fra banken.
Den veltalende mand fortalte, at der var hævet penge fra kvindens konto og overført et beløb til Ukraine.
Mens kvinden stadig havde “banken” i røret, dukkede en mand, der kaldte sig “Mikkel”, op på hendes adresse og fik udleveret både betalingskort og pinkode. Kort efter blev der hævet kontanter på kortet.
Politiet efterforsker sagen som bedrageri.



