31-årig mand fængslet efter fund af våben og narkotika

En 31-årig mand blev nytårsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten, efter at politiet havde fundet både våben og narkotika på en adresse i Korsør.

Manden blev anholdt nytårsnat kl. 2.32, efter politiet på baggrund af et tip havde fundet en signalpistol, en pistol med ammunition samt en større mængde hash, kokain og amfetamin.

Han er sigtet for overtrædelse af våbenloven og straffelovens bestemmelser om våben og ulovlige stoffer og blev varetægtsfængslet frem til den 28. januar.

Retsmødet blev afholdt for lukkede døre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.