28-årig sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret – bil beslaglagt

Mandag aften standsede politiet en bil på Gunderslevlillevej ved Fuglebjerg, efter at en patrulje havde bemærket, at bilen manglede nummerplade foran.

Føreren var en 28-årig mand fra Korsør, som erkendte at have indtaget euforiserende stoffer. En narkometertest gav udslag for cannabis, amfetamin og kokain. Det viste sig desuden, at manden ikke havde førerret.

Den nummerplade, der sad på bilen, tilhørte en anden bil og var meldt stjålet. Den 28-årige blev derfor også sigtet for tyveri af nummerplader, for kørsel uden førerret samt for at have kørt i en uindregistreret og uforsikret bil.

Da manden tidligere flere gange var blevet sigtet for kørsel uden førerret, blev bilen beslaglagt på stedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.