12. december 2024

Foto: Presse-fotos.dk

En 24-årig mand er blevet idømt seks et halvt års fængsel for blandt andet drabsforsøg.

Manden var tiltalt for at have overfaldet en 35-årig bekendt med kniv i Høje-Taastrup den 22. september sidste år. Den 35-årig mand blev ramt flere gange af kniven, hvilket blandt andet medførte en delvist sammenklappet lunge.

Efter episoden blev den 24-årige efterlyst offentligt af politiet og meldte sig selv efter fire dage. Dagen efter blev han varetægtsfængslet, hvilket han har været siden.

Den dømte have i retten hævdet at han stak med kniv i selvforsvar – men det blev tilsidesat af et enigt nævningeting, da dommen faldt i går.

-I sager om knivoverfald er det ofte et stridspunkt, om der er tale om et drabsforsøg eller grov vold. I denne sag var retten enig med anklagemyndigheden i, at der var tale om et drabsforsøg, siger sagens anklager Anne-Kirstine Mathiesen.

Den 24-årig blev samtidig dømt for grov vold mod en mand i Lyngby og vold mod en politimand i forbindelse med en anholdelse i Bagenkop på Langeland.

Den dømte valgte at anke dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet.

Læs også: 34-årig stukket flere gange med kniv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.