En 22-årig mand fra Esbjerg kom natten til fredag alvorligt til skade på Korsør Station, efter han blev ramt af kørestrømmen fra et tog.
Den unge mand havde været med toget fra Jylland og havde undervejs fået en kontrolafgift af togpersonalet, hvilket han reagerede opfarende på. Da toget ankom til Korsør klokken 03.37, steg han af og kravlede op på taget af togvognen. Her blev han ramt af kørestrømmen.
Den 22-årige blev fløjet til Rigshospitalet til behandling, og hans tilstand beskrives som kritisk.



