22-årig dømt: Slog eks-svigerfar med hammer

En 22-årig mand er ved Retten i Roskilde blevet dømt for grov vold efter at have slået sin tidligere svigerfar to gange i hovedet med en gummihammer.

Overfaldet fandt sted den 5. februar i år på en parkeringsplads i Ringsted. Ifølge sagen var motivet et problemfyldt forhold til den 56-årige svigerfars datter.

Den 22-årige nægtede sig skyldig og forklarede, at han havde handlet i nødværge, men dette blev afvist af retten. Han blev idømt 10 måneders fængsel.

Under sagen kom det frem, at den dømte havde brugt kunstig intelligens til at researche, hvordan han kunne skade svigerfaren uden at slå ham ihjel. Ifølge anklagemyndigheden var det lykkedes ham at omgå indbyggede begrænsninger ved at hævde, at oplysningerne skulle bruges til en bog.

Dommen omfatter også to hærværksforhold rettet mod den 56-årige.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.