19-årig skubbet i havnen

En 19-årig mand fra Ringsted blev søndag morgen skubbet i vandet ved havnen i Køge.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 04.29. Ifølge anmeldelsen stod den 19-årige ved kajkanten, da en ukendt mand henvendte sig og uden varsel løftede ham og kastede ham i vandet.

Det lykkedes den 19-årige at komme op igen med hjælp fra forbipasserende.

Politiet betragter sagen som vold og søger nu gerningsmanden. Han beskrives som 35-40 år, cirka 175 cm høj, muskuløs, lys i huden og med kort sort hår. Han havde fuldskæg og tatoveringer på højre arm og var iført hvid T-shirt, sorte shorts og hvide sko.

Ifølge politiet kom manden fra parkeringspladsen øst for havnen og forsvandt i samme retning. Han kan muligvis være kørt fra stedet i en mindre grå bil.

Politiet opfordrer borgere med oplysninger i sagen til at kontakte dem på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.