17-årig sigtet for vanvidskørsel – bilen beslaglagt

Søndag aften blitzede en af politiets målevogne en bilist til at køre 105 km/t på en strækning, hvor den maksimalt tilladte hastighed er 50 km/t.

Det skete kort før klokken 18.30 på Stenlændergårdsvej i Næstved.

Efterfølgende fandt politiet frem til bilisten – en 17-årig mand fra Stevns og på adressen stod også den bil, han havde kørt i.

På grund af den høje hastighed falder overtrædelsen ind under reglerne om vanvidskørsel og derfor blev bilen beslaglagt på stedet.

Den 17-årige kan nu vente på, at sagen får et retsligt efterspil.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.