28. marts 2024

Retten i Holbæk. Foto: Alex Christensen.

En 54-årig mand er blevet varetægtsfængslet i en sag om salgt af narkotika.

Fredag eftermiddag var politiets narkohundepatrulje i den vestlige del af Roskilde, hvor de traf en personbil, som de standsede i en rutinekontrol. Bag rattet sad en 54-årige mand fra Roskilde, som politiet skønnede var påvirket af narkotika.

Patruljen lod narkohunden snuse til bilen, og den fandt hurtigt frem til 21 salgsklumper hash og 13 pølsemandsposer med amfetamin. I bilen blev i alt fundet 34 gram hash og 17 gram amfetamin.

Den 54-årige blev testet med narkometeret, som viste et negativt resultatet. Han blev anholdt og sigtet for narkobesiddelse med henblik på videresalg.

Narkohundepatruljen kørte til den sigtedes adresse, hvor der blev fundet en pistol med skarpe patroner og yderligere 81 gram amfetamin, 1270 gram hash og 87 gram marihuana. Narko og pistol blev beslaglagt til sagen, og den 54-årige taget med til stationen til afhøring. Politiet mistænker, at den sigtede forud for anholdelsen har solgt en større mængde amfetamin og hash.

Lørdag blev den 54-årige fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk bag lukkede døre. Her blev han blev varetægtsfængslet til den 25. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.