19. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

En 24-årig mand fra Roskilde står til at miste både kørekort og bil, når retten skal tage stilling til konsekvensen af hans vilde kørsel.

Sagen startede klokken 20.06, da en videobil fra færdselspolitiet målte den 24-årige til at køre 173 km/t på en strækning af Frederiksborgvej nord for Roskilde, hvor den maksimalt tilladte hastighed er 80 km/t.

Den 24-årig blev blinket ind til siden og sigtet for at køre med en hastighedsoverskridelse på mere end 100%.

Han blev gjort bekendt med, at politiet i den forbindelse ville beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation og han fik inddraget sin førerret på stedet, hvilket betyder, at han ikke må køre bil mens sagen behandles.

Den sigtede ønskede beslaglæggelsen forelagt retten, som nu skal tage stilling til, om politiets indgreb var i orden.

Han vil senere høre mere fra politiet i sagen som lægges op til en ubetinget frakendelse af førerretten og en klækkelig bøde.

Det er de nye regler om konfiskation af køretøjer ved vanvidskørsel, der giver politiet mulighed for at beslaglægge bilen i sagen.

Retten vil senere tage stilling til, om bilen kan endeligt konfiskeres i forbindelse med, at straffesagen afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.