19. marts 2024
Brandbil

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Søndag formiddag kørte politi og brandvæsen til brand i et redskabsskur på Anemonevej i Svebølle i Nordvestsjælland.

Ejeren af ejendommen var kommet hjem og havde selv opdaget branden i udhuset. Der var kraftig røgudvikling på stedet, og ilden havde spredt sig til nabohusets garagetag og udhæng.

Politiet advarede beboerne i nabohuset, som kortvarigt blev evakueret.

Brandvæsnet fik kontrol over ilden før den spredte sig yderligere, og der var ingen fare for personer. Ilden blev slukket, men skuret udbrændte, og der skete varmeskader på naboens garage.

Ingen personer kom noget til.

Årsagen til branden viste sig at stamme fra nogle gløder fra husets brændeovn, som var blevet opbevaret i skuret. Politiet undersøger nu sagen nærmere, for at afklare, om der er sket brud på beredskabslovens regler om uforsigtighed med ild.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.