19. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Omkring kl. 02.50 natten til onsdag blev Circle K på Københavnsvej i Hillerød udsat for røveri.

En mand kom ind i butikken med en nøgle imellem to knoer, som han brugte til at true sig til tre-fire flasker vodka og en flaske shots, inden han forlod butikken igen.

Røveriet blev anmeldt til politi, der med det samme sendte flere patruljer til stedet, men det lykkedes i første omgang ikke at udfinde gerningsmanden.

Han beskrives som: Mand, høj, iført en rød jakke med sorte lyn ned ad ærmerne og militærbukser.

Nordsjællands Politi hører gerne fra vidner eller andre, der måtte vide noget af relevans for sagen, heriblandt hvis nogen kender til den særegne jakke. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.