28. marts 2024

Foto: Pixabay

Politi og brandvæsen blev torsdag kort før klokken 17.30 kaldt ud til en brand i en landejendom på Ellehøj i Høm ved Ringsted.

Ifølge anmeldelsen var der brand i hovedhuset.

Da brandvæsnet ankom til stedet brændte det kraftigt i husets stueetage.

Alle personer var kommet ud af huset.

Brandfolkene gik igang med slukningsarbejdet og fik ilden under kontrol før den spredte sig. Alligevel skete der omfattende brand og sodskader i stueplanet.

Branden var opstået i husets stue og blev opdaget, da beboerne efter en kort køretur kom hjem, og så flammer i huset.

Politiet undersøgte brandstedet, hvor der ikke blev fundet noget mistænkeligt. Det var dog ikke muligt at fastslå brandårsagen, så politiets brandefterforskere skal undersøge branden nærmere. Ingen personer kom noget til ved branden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.