26. april 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Kort før klokken 8 torsdag morgen skete en arbejdsulykke på en byggeplads på Lykkebækvej i Køge.

En 25-årig mand fra Klippinge havde fået klemt sit ene ben, da han passerede forbi en gravemaskine og en nyopført væg.

Ifølge politiet var det formentlig på grund af ujævnheder i underlaget, at gravemaskinen tippede i retning mod den 25-årige, så gravemaskinens skovl i forbindelse med aflæsning af grus kom til at klemme den 25-åriges ene ben kortvarigt op mod muren.

Den tilskadekomne mand blev indlagt på sygehuset til nærmere undersøgelse for trykskader og eventuelle brud i benet.

Arbejdstilsynet blev tilkaldt til arbejdspladsen for at undersøge omstændighederne ved arbejdsulykken nærmere, så Arbejdstilsynet og politiet senere kan afgøre, hvorvidt nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.