20. april 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Tre mænd er blevet varetægtsfængslet i en sag, hvor en 25-årig mand er blevet udsat for vold.

Sagen tog sin begyndelse torsdag eftermiddag kl. 14.45 da Midt- og Vestsjællands Politi fik en henvendelse fra bekendte til en 25-årig mand fra Svinninge, som man ikke kunne få kontakt til.

Den 25-årige havde forladt bopælen for at mødes med nogle andre mænd for at drøfte et økonomisk mellemværende.

Politiet efterforskerede sagen og rykkede ud til en adresse på Egebjergvej i Nykøbing Sj. hvor politiet traf den 25-årige sammen med tre andre mænd.

Den 25-årige havde friske skader på kroppen formentlig efter vold, hvorfor politiet ud fra omstændighederne anholdte de tre mænd – en 19-årig mand fra Vestsjælland, en 28-årig mand fra Københavns-området og en 29-årig mand uden fast bopæl.

De anholdte mænd blev bragt til politistationen i Roskilde til afhøring.

Offeret blev rutinemæssigt undersøgt på skadestuen for sine skader og efterfølgende afhørt til sagen.

De tre anholdte blev fredag fremstillet i grundlovsforhør, hvor de, ifølge TV2 Øst blev varetægtsfængslet frem til den 29. september.

I øvrigt viste det sig, at den 29-årige var efterlyst som udeblevet efter udgang fra et fængsel, hvor han afsonede en tidligere idømt frihedsstraf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.