29. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

Torsdag eftermiddag fik politiet fra havnemyndighederne ved Odden havn om, at nogle sejlere var på vej mod havnen med en sejlbåd, hvorpå der formentlig befandt sig en livløs mand.

Politiet kørte til havnen og på en lodsbåd sejlede betjentene ud mod sejlbåden, som blev trukket ind i havnen. Her kunne ambulancepersonale sammen med personale fra den tilkaldte lægehelikopter konstatere, at den livløse mand var afgået ved døden.

Han blev efterfølgende bragt til et sygehus og identificeret som en 81-årig mand fra Herlev.

De pårørende er underrettet om dødsfaldet.

På den afdødes sejlbåd var også en hund, som nu er midlertidigt anbragt på et dyreinternat.

Det viste sig, at andre sejlende i et område ca. seks sømil nord for Odden havde bemærket den afdødes båd foretage underlige manøvre, hvorefter de sejlende havde undersøgt sagen nærmere og herunder set den livløse mand ved roret samt hunden.

Politiet skal senere undersøge en afdøde nærmere sammen med en læge i forbindelse med et ligsyn, men der er ingen indikationer på, at der er foregået noget strafbart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.