24. april 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Kort før klokken fem i morges fik politiet en anmeldelse om, at der var begået indbrud i et kælderrum til en klinik på Banegårdspladsen i Næstved.

Politiet talte efterfølgende med flere personer på banegården, og da kælderrummet, der var brudt op, blev undersøgt, stod der en Soundboks og en bæltetaske, hvis indhold pegede tilbage på en af de personer, betjentene netop havde haft kontakt med. Det var en 16-årig fyr fra Næstved, som blev anholdt på banegården klokken 5.42 og sigtet for indbrud.

Den 16-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Næstved. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at de sociale myndigheder er underrettet om sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.