Fritidsfisker fundet livløs efter større eftersøgning

Arkivfoto: Rudi Hansen/Forsvarsgalleriet.dk

Torsdag eftermiddag klokken 13.25 blev en større eftersøgning sat i gang efter en 68-årig mandlig fritidsfisker var blevet meldt savnet.

Fiskeren var omkring kl. 07.15 samme morgen sejlet ud i en i en jolle fra Klint havn, men, var ikke, som han ellers plejede, returneret efter et par timer.

Politi og brandvæsen kørte til stedet og en redningsaktion blev iværksat med hjælp fra forsvarets søredningstjeneste – JRCC (Joint Rescue Coordination Center), som sendte en helikopter til stedet.

Brandvæsnet søgte i vandet med en båd.

Jollen blev fundet omkring kl. 14.24 drivende tom ud for Rørvig.

Eftersøgningen af den 68-årige mand fortsatte og omkring kl. 15.00, blev han fundet livløs i vandet af redningshelikopteren.

Den 68-årige blev fløjet til Rigshospitalet, hvor han blev erklæret død kort efter sin ankomst.

Der er ingen mistanke om, at den afdøde har været udsat for en kriminel handling, men dødsfaldet betragtes som en tragisk ulykke, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, som også oplyser, at de pårørende er underrettet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.