19. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

Mandag eftermiddag kort efter klokken 15.30 blev politiet kaldt til Nykøbingvej i Stubbekøbing, hvor en mand havde truet en kvinde.

Truslerne var tilsyneladende kommet ud af det blå, men ingen var kommet til skade.

Det var en 57-årig kvinde, der var blevet råbt an af en mand, som truede med at slå hende ihjel og ville låne en økse til formålet.

Den pågældende – en 62-årig mand fra lokalområdet – var stadig på stedet og blev anholdt af politiet.

Da betjentene visiterede manden fandt de en låsbar foldekniv på ham, og han blev derfor sigtet for trusler og for overtrædelse af knivloven og taget med til politistationen i Nykøbing F. til afhøring.

Den 62-årige blev løsladt kort efter klokken 18 da afhøringen var overstået.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.