Brand i båd

Foto: Henning Lundhøj.


Brandvæsnet blev sent mandag aften kaldt ud til en brand i en 30 fods båd, som stod opklodset på havnen i Nykøbing Sj.

Alarmen indløb kl. 22.58.

På trods af brandvæsnets indsats udbrændte båden totalt.

Der var ingen personer i bådene i forbindelse med branden og ingen kom til skade.

To både som lå tæt ved den udbrændte båd fik varmeskader som følge af branden. Særligt hårdt gik det ud over en glasfiberbåd, som blev totalskadet på grund af varmen.

Et vidne hørte et brag fra bådhavnen i forbindelse med, at branden startede.

Politiet undersøgte brandstedet, men det var ikke muligt at fastslå brandårsagen, så båden skal undersøges nærmere af politiets brandefterforskere. Branden startede inde i båden, så undersøgelserne skal klarlægge, hvad der kan have startet ilden.

Der blev ikke umiddelbart fundet noget mistænkeligt omkring båden, men politiet hører gerne fra vidner, som har bemærket personer på havnen omkring båden før og efter branden startede. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.