29. marts 2024

Foto: Rolf Larsen.

Foto: Rolf Larsen.

To gange natten til mandag måtte Vestsjællands Brandvæsen rykke ud til påsatte brande i Holbæk.

Den første melding om brand kom klokken 23.16 og gik på, at der var et bål i en rundkørsel på Gl. Ringstedvej og Skagerakvej. Da brandvæsnet kom frem var der ild i noget pap og affald, som lå i rundkørslen.

Brandfolkene fik slukket ilden og politiet undersøgte stedet nærmere og talte med mulige vidner.

Klokken 00.02 blev brandvæsnet kaldt ud til en ny brand, en lille kilometer fra den første brand. Her var der ild i flere affaldscontainere og noget affald samt et hegn ved en p-plads på Vandtårnsvej ved en børnehave og et forsamlingshus.

Brandfolkene slukkede ilden og politiet undersøgte stedet, ligesom man ledte efter mistænkelige personer og eventuelle vidner i området.

Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker nu de to brande.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.