29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 16-årig pige fra Ringsted blev onsdag eftermiddag dræbt i en højresvingsulykke i Ringsted.

Ulykken skete kl. 16.33 i en rundkørsel ved Østre Ringvej, Haslevvej og Jættevej, da en lastbil, som blev ført af en 45-årig mand fra Holbæk, kørte at Haslevvej mod Nordvest, hvor han skulle dreje til højre ad Jættevej i rundkørslen.

Trafikken var gået i stå, så lastbilen satte i gang ved lav hastighed og chaufføren overså den 16-årige pige, som kom kørende på cykel i samme retning, og skulle lige ud i rundkørslen. Under svingningen ramte lastbilen pigen, som kom ind under lastbilen.

Politi, brandvæsen og ambulance blev sendt til stedet, men den 16-årige blev erklæret død på stedet.

Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet og vidner til uheldet blev afhørt.

Den 45-årige stærkt rystede chauffør blev afhørt til sagen. Han fik rutinemæssigt udtaget en blodprøve, men politiet havde ingen mistanke om, at han var påvirket af alkohol eller andre ting.

Vejen var spærret mens der foregik redning og undersøgelser på stedet indtil omkring kl. 19.00.

Politiet oplyser, at de pårørende til den 16-årige er underrettet.

Politiet afventer nu bilinspektørens rapport i sagen, hvorefter den 45-årige vil høre mere fra politiet i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.