19. april 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

Københavns Politi arbejder ud fra en teori om, at drabet ved Åfløjen i Brønshøj på en 22-årig mand onsdag var planlagtsøger og søger nu vidner.

Københavns Politi er i gang med en massiv efterforskning af drabet på en 22-årig mand, som blev skudt ved Åfløjen i Brønshøj i går klokken 13.55.

De foreløbige undersøgelser har, ifølge politiet, vist, at gerningsmændene umiddelbart efter skyderiet forlod Åfløjen i en hvid Nissan Qashqai med registreringsnummer CN 53147 årgang 2019. Køretøjet er meldt stjålet fra en autoforhandler i Kastrup tirsdag den 7. april.

Bilen blev efter drabet ført ad ukendt rute til Hillerødmotorvejen og videre af Klausdalsbrovej-afkørslen. Herfra kørte bilen til venstre og i et lille parkområde ved Klausdalsbrovej 308 i Herlev blev der sat ild til den. Gerningsmændene kørte videre fra stedet i en mørk bil.

Københavns Politi arbejder ud fra en teori om, at drabet var planlagt, at gerningsmændene forinden havde brugt tid på at forberede sig, og at de havde udset sig et sted at parkere ved Åfløjen, hvor de ventede – muligvis i flere timer inden skyderiet – på den nu dræbte. Det er desuden politiets teori, at gerningsmændene på forhånd havde udset sig et sted, hvor de ville sætte ild til bilen efterfølgende.

– Derfor kan gerningsmændene have været i områderne omkring gerningsstedet og afbrændingsstedet i timerne eller dagene op til drabet, og vi opfordrer derfor borgere, som har set bilen i områderne til at kontakte os på tlf. 1-1-4, siger fungerende politiinspektør Mads Helios.

I det hele taget hører politiet gerne fra vidner, som som har set noget i områderne omkring Åfløjen eller Klausdalsbrovej 308, eller som har set køretøjet efter tyveriet den 7. april, ligesom man også gerne hører fra borgere, som måtte være i besiddelse af videoovervågning fra de to områder.

Det er politiets vurdering, at der var mindst tre gerningsmænd om selve drabet og det kan ikke udelukkes, at flere har deltaget i planlægningen og flugten.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.