26. april 2024

Politiet har mistanke om, at den ene bilist kørte over for rødt. Foto: Michael Johannessen.

Politiet har mistanke om, at den ene bilist kørte over for rødt. Foto: Michael Johannessen.

Søndag eftermiddag kort før klokken 14 blev politi, ambulancer og brandvæsen kaldt ud til et færdselsuheld i et lyskryds uden for Holbæk.

Uheldet var sket i krydset Omfartsvejen-Søstrupvej, hvor to biler var stødt sammen.

Det viste sig, at en 69-årig mand fra Vipperød var kørt i en personbil ad Omfartsvejen mod sydøst og ind i det lysregulerede vejkryds, hvor han stødte sammen med en personbil ført af 43-årig mand fra Svinninge. Han var forinden kørt ad Stenhusvej mod sydvest og ramte med bilens front ind i venstre side på den 69-åriges bil.

Sammenstødet medførte, at begge biler standsede på et helleanlæg på Søstrupvejs udmunding i krydset, således at lyskrydset gik ud, da et lyssignal blev ramt.

Den 43-årige samt en 17-årig ung mand fra Jyderup, der var passager i bilen, blev begge bragt til skadestuen til kontrol, men de var begge sluppet uskadte fra uheldet.

Politiet har optaget rapport om uheldet på grund af en mistanke om, at den 69-årige, der også slap uskadt fra uheldet, kan være kørt frem mod rødt lys i lyskrydset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.