19. marts 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

I går eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en lokal borger om, at der igen var forsamlet ca. 15 unge ved boldbanen i området omkring Parkvej i Køge.

De unge kom på stedet næsten dagligt og samledes i flok. Om aftenen bliver der af og til ifølge anmelderen også affyret fyrværkeri i området. En patrulje blev straks sendt til området, hvilket bevirkede, at de unge hurtigt forsvandt i alle retninger, da de fik øje på patruljebilen. Ingen blev sigtet for noget, men politiet forblev lidt i området i præventivt øjemed, så personer ikke igen forsamledes i større grupper end tilladt ud fra de gældende retningslinjer i forbindelse med indsatsen mod corona/COVID-19.

Politipersonale fra den lokale forebyggelsesafdeling på Køge politistation vil i dag tirsdag, være tilstede i området i tidsrummet kl. 1900-2200 i præventivt øjemed. Personalet vil både foretage fodpatruljer og almindelig patruljering i området Ellemarken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.