19. marts 2024

Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Lægehelikopter. Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 75-årig mand blev mandag aften med lægehelikopter fløjet fra Sejerø til Rigshospitalet i København med forbrændinger.

Klokken 21.25 fik politiet melding om, at der var brand i en privatbolig på Sejerbyvej i Sejerby på Sejerø.

Politiet tog kontakt til sognefogeden, der kunne oplyse, at branden var slukket, og at der ikke var ild i nogen bygning.

Derimod havde en 75-årig mand fra Sejerø pådraget sig forbrændinger ved en slags ”eksplosion” formentlig forårsaget af udsivende gas. Efter et lægetilsyn blev den 75-årige fløjet til Rigshospitalet til fornøden behandling for diverse brandsår.

Midt- og Vestsjællands Politi undersøger nu sagen ud fra en tese om, at manden ved et uheld kan have forårsaget en slags gaseksplosion i sin bolig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.