25. april 2024

Elektronmikroskop billede af 2019-nCov virus (med gult), der forårsager Covid-19. Isoleret fra en amerikansk patioent. Billede: NIAID Rocky Mountain Laboratories (RML), U.S. NIH

Elektronmikroskop billede af 2019-nCov virus (med gult), der forårsager Covid-19. Isoleret fra en amerikansk patioent. Billede: NIAID Rocky Mountain Laboratories (RML), U.S. NIH

Den første dansker, som er konstateret smittet med Coronavirus Covid-19 bor i Roskilde.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der er tale om en mand, som sammen med sin kone og søn kom hjem fra skiferie i Lombardiet i mandags og har siden på skift haft hoste, feber m.v.

I går onsdag blev familien undersøgt på isolationsstue på infektionsmedicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde hvor de fik taget prøver til undersøgelse for coronavirus.

Fordi familien var rimeligt velbefindende, blev de herefter sendt hjem i hjemmeisolation, mens de afventede prøvesvar.

Manden blev testet positiv, mens hustru og søn testede negative.

Familien fortsætter med at være i hjemmeisolation, og sygehuset vil dagligt være i kontakt med familien. Skulle det blive nødvendigt, kan de straks blive indlagt.

Den smittede er medarbejder på TV2, oplyser tv-stationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.