19. marts 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Kort efter klokken halv et natten til fredag fik politiet en anmeldelse fra en mandlig 52-årig DSB-ansat, som fortalte, at han var blevet overfaldet af en kvinde i toget på Køge S-station.

Kvinden havde sovet og blev vækket, fordi toget ikke kørte længere, og hun derfor skulle forlade det. I den anledning slog hun uden varsel den DSB-ansatte med en knytnæve i ansigtet.

Tre minutter efter anmeldelsen var politiet fremme og kunne derefter anholde en 39-årig kvinde fra Norge, der blev sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

Efter afsluttet sagsbehandling og afhøring til sagen løslod politiet kvinden, der senere vil blive indkaldt til retten, så sagen mod hende kan få en afgørelse.

Den DSB-ansatte fik rødmen og ømhed på den ene side af ansigtet som følge af volden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.