19. april 2024

Foto: Rolf Larsen

En 39-årig mand er blevet sigtet for tyveri fra et kasseapparat i en forretning på Vestre Landevej i Maribo.

Tyveriet skete i går kl. 14.20 da tre mænd kom ind i forretningen.

Ekspedienten blev lokket væk fra kassen af den ene mand, og i mellemtiden har de to andre formentlig stjålet kontanter fra kasseapparatet. I hvert fald opdagede ekspedienten, at der manglede en del penge i kassen, kort efter de tre mænd havde forladt butikken.

Politiet blev tilkaldt, og der blev ledt i området efter gerningsmændene – umiddelbart uden held. Men på baggrund af gode vidneforklaringer fandt politiet senere frem til en 39-årig mand fra Nakskov, som blev sigtet for tyveri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.