16. april 2024

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Kort efter klokken 17 i går, torsdag, kørte politi og brandvæsen til en brand i et kolonihavehus i Haveforeningen Havrelynge. i Ølby.

Branden blev opdaget af en beboer i haveforeningen, som så røgen og ringede 112.

Da politi og brandvæsen kom frem, var der kraftige flammer i huset.

En ambulance blev sendt til stedet, men der var ingen personer i kolonihaven, da branden opstod og ingen personer kom til skade.

Røgdykkerne fandt en livløs hund i huset, som blev forsøgt genoplivet af ambulancepersonalet, men den afgik ved døden.

Branden blev slukket før den spredte sig til andre bygninger, men kolonihavehuset fik omfattende skader.

Det var ikke umiddelbart muligt at fastslå årsagen til branden, som derfor skal undersøges nærmere af brandteknikere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.