24. april 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
En 83-årig kvinde fra Fårevejle kontaktede onsdag formiddag politiet og fortalte, at hun var blevet franarret sit Nem-ID og koder af en mand, som kaldte sig “Lars”.

“Lars” havde tirsdag aften ringet til den 83-årige og fortalt, at han ringede fra kortadministrationsfirmaet Nets, og at han henvendte sig idet nogen havde forsøgt at overføre 20.000 kr. til udlandet fra den 83-åriges konto. “Lars” bad herefter den 83-årige om at udlevere sine Nem-Id oplysninger og koder. Den 83-årige udleverede oplysningerne til ”Lars”, men fattede efterfølgende mistanke til henvendelsen og ringede til politiet. Den 83-årige fik spærret sin konto og sit Nem-id før der skete nogen hævninger.

Politiet efterforsker nu sagen for at forsøge at finde frem til “Lars”, der forsøgte at franarre den 83-årige personfølsomme oplysninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.