29. marts 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 16-årig pige fik søndag aften stjålet sin taske fra et uaflåst skab i Fitness World på Tinghusvej i Fredensborg.

Pigen har forklaret politiet, at tyveriet skete mellem kl. 19.30 og 21.00, og hun havde mistanke til en mand, som som havde holdt øje med hende ad flere omgange under hendes træning. Da hun var færdig med at træne, lagde hun mærke til, at manden med stor hast forsvandt fra mændenes omklædningsrum med en stor taske.

Manden beskrives som: dansk af udseende, ca. 22 år, ca. 180 cm, almindelig af bygning, hvid i huden med brunt kort hår og skægstubbe. Iført sort t-shirt, sorte træningsbukser inde i træningslokalet og efterfølgende også sort jakke. Medbragte sort Hummel-taske med hvide striber.

Pigens taske indeholdt blandt andet pung, penge og diverse kort.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.