29. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

96-årig kvinde var lørdag omkring kl. 14.30 udsat for et tricktyveri i sit hjem, en lejlighed på Stumpedal i Herlev.

En ukendt kvinde havde henvendt sig til den 96-årige kvinde og påstået, at hun kom fra hjemmeplejen. Den 96-årige lukkede kvinden ind, som begyndte at koge vand til te. Kvinden spurgte pludselig, om hun kunne veksle nogle penge, fordi hun skulle handle. Den 96-årige havde nogle penge i soveværelset, som kvinden selv gik ind og tog. Kvinden forlod derefter hurtigt stedet.

Den 96-årige opdagede senere, at en konvolut med kontanter var stjålet.

Den mistænkte tricktyv beskrives som:
A: Kvinde, 30-50 år gammel, 160-180 cm. høj, spinkel kropsbygning, hvid hudfarve, sort, langt hår. Hun talte dansk og var iført sort tøj og en sort frakke

Københavns Vestegns Politi efterforsker sagen og modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448 eller 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.