29. marts 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/Republica/">Republica</a> / Pixabay

Klokken 05.50 tirsdag morgen fik Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en 55-årig mand, som netop havde tilbageholdt en indbrudstyv i sit hus på Tøxensvej i Køe, men at endnu en gerningsmand var løbet fra stedet.

Anmelderen var ikke hjemme, da han blev ringet op af sit vagtselskab, som oplyste at en alarm var blevet aktiveret i hans hus. Anmelderen skyndte sig derfor hjem, hvor han overraskede to mænd i sin indkørsel. De to mænd smed nogle tyvekoster fra sig og løb fra stedet med anmelderen i hælene. Omkring Gudrunsvej/Louisevej lykkedes det anmelderen at indhente den ene indbrudstyv, som han tilbageholdt og førte med tilbage sit hjem, hvor de afventede politiets ankomst.

En politipatrulje blev sendt til stedet, hvor en 41-årig mand uden fast bopæl i Køge blev anholdt og sigtet for indbrud.

Politiet søgte i området med politihunde efter den flygtede medgerningsmand, men fandt ikke frem til ham.

Politiet undersøgte villaen, der bar tydeligt præg af, at der havde været indbrud, idet en havedør var opbrudt og huset var gennemrodet. Der blev stjålet ure, kontanter og en ghettoblaster fra stedet.

Den 41-årige mand blev ved anholdelsen visiteret, men blev ikke fundet i besiddelse af nogen af de stjålne effekter. Til gengæld blev han fundet i besiddelse af 5,16 gram amfetamin, og blev sigtet for lov om euforiserende stoffer.

Den 41-årige var i forvejen eftersøgt til afsoning, så efter endt afhøring, blev han kørt i arresten.

Politiet efterforsker sagen for at finde frem til de resterende tyvekoster og medgerningsmanden til indbruddet, hvor politiet har en mistænkt i kikkerten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.