19. april 2024

Foto: Politi.dk

En 61-årig mand fra blev nattent til mandag udsat for røveri i sit hjem på Nordvestvej i Svebølle.

Manden har til politiet fortalt, at han blev opsøgt af to mænd, som forlangte at få udleveret værdier. Han udleverede bl.a. sin pung med indhold, samtidig med at de to røvere overfaldt den 61-årige med slag.

Efter at have gennemsøgt offerets lejlighed flygtede røverne til fods væk fra området i ukendt retning.
Den 61-årige anmeldte røveriet mandag eftermiddag ved 14-tiden og med baggrund i anmeldelsen iværksatte politiet kriminaltekniske undersøgelser på mandens bopæl for at finde spor, der kan føre til identifikation af de to røvere. Hundepatruljer undersøgte området omkring bopælen for eventuelle spor efter røverne. De tekniske undersøgelser fortsatte tirsdag, idet politiet har modtaget oplysninger om, at der kan være afgivet skud i forbindelse med det røveriske overfald, som offeret slap fra med lettere skader.

Røverne var begge iført mørkt tøj og maskering under røveriet.

Politiet hører gerne fra personer, der natten til mandag i området ved Nordvestvej har bemærket noget usædvanligt. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.