23. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 68-årig mand fra Rørvig ringede i går eftermiddag ved 17-tiden til 1-1-2 og forklarede, at han havde smadret bagruden på en bil, som holdt i tomgang i et kryds.

I bilen sad en mand, som var faldet sammen, og bilen var aflåst – derfor blev den 68-årige mand nødt til at skaffe sig adgang ved at smadre en rude.

Den 68-årige havde fået den mandlige bilist ud af bilen, og han var påbegyndt førstehjælp.

En ambulance kom til stedet og fik liv i bilisten, en 61-årig mand fra Rørvig.

Den 61-årige blev kørt på sygehuset til videre behandling.

I dagens udgave af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi takker politiet den 68-årige mand for, at han resolut fik den 61-årige mand ud af bilen og ydede førstehjælp, indtil ambulancen kom frem til stedet, og ambulanceredderne kunne overtage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.