28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Det kostedede en 51-årig mand en sigtelse for dokumentfalsk fordi han fiflede med et sæt prøvenummerplader.

Onsdag formiddag lagde en færdselsbetjent mærke til en firma-varebil køre undt i Roskilde med midlertidige klisterprøvenummerplader.

Da færdselsbetjenten også havde set den samme bil nogle dage forinden, blev varebilen standset på Østervang til nærmere kontrol af, om de særlige formål med kørsel med prøvenummerplader var opfyldt.

Bag rattet sad en 51-årig mand fra Ishøj, som hverken kunne fremvise et kørekort eller tilladelsen til kørsel med prøveskiltene. Kørekortet havde politiet inddraget i 2018 i en verserende sag om spirituskørsel, og tilladelsen til kørsel med prøveskiltene var ikke medbragt.

Ved nærmere undersøgelse af prøveskiltene viste det sig, at den 51-årige havde udskåret slutdatoen på prøveskiltene og erstattet udskæringen med en ny dato, så prøveskiltenes gyldighed uberettiget blev forlænget.

Den 51-årige blev kortvarigt anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk på grund af ændringerne i prøveskiltenes udløbsdato samt for kørsel uden førerret i varebilen.

Den 51-årige kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.