28. marts 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Onsdag kl. 17.35 standsede politiet en 42-årig mand fra Næstved, da han kom kørende i bil på Kildemarksvej i Næstved.

Den 42-årige lugtede af hash, og han indrømmede da også, at han havde røget kort forinden.

Det viste sig, at den 42-årige ikke havde noget kørekort, så han blev anholdt og sigtet for narkokørsel og for kørsel i frakendelsestiden.

Ved en undersøgelse af den anholdte fandt politibetjentene 4,7 gram kokain i små poser, og ved en efterfølgende ransagning på hans bopæl blev der fundet 12 små poser med i alt 38 gram hash. Han blev defor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Efter at den 42-årige var blevet afhørt, og der var taget en blodprøve, blev han løsladt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.