26-årig mand sigtet for grov vold mod ung kvinde

The Old Irish Pub, Holbæk. Foto: Rolf Larsen.


En 26-årig mand er blevet varetægtsfængslet, sigtet for grov vold mod en 22-årig kvinde, som tilsyneladende havde afvist ham på dansegulvet.

Midt-og Vestsjællands politi oplyser, at man klokken 04.53 natten til søndag fik en anmeldelse fra personalet på The Old Irish Pub i Vestergade i Holbæk om, at en kvindelig gæst var blevet slået i ansigtet med et glas af en mandlig gæst.

En politipatrulje blev sendt til stedet, hvor dørmændene havde tilbageholdt den mistænkte, en 26-årig mand fra Holbæk. Han blev sigtet og anholdt for grov vold mod en 22-årig kvinde fra Holbæk.

Ifølge politiet havde den mistænkte danset tæt op af den 22-årige kvinde på dansegulvet, men hun havde afvist hans tilnærmelser. Herefter slog han hende i ansigtet flere gange. En af gangene med et glas.

Den 26-årige blev senere søndag fremstillet grundlovsforhør og varetægtsfængslede til d. 17. december 2019.

Politiet efterforsker nu sagen, for at belyse omstændighederne omkring voldsepisoden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.