66-årig mand omkom i brand

Brandbil

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Lørdag ved 22-tiden fik politiet flere anmeldelser om brand i en villa på Kornvænget i Rødvig på Stevns. Ifølge anmelderne kunne der være en person tilstede i huset.

Ved brandvæsnets ankomst havde branden godt fat i villaen. Brandfok skaffede sig adgang til villaen og fik reddet en livløs mand ud fra stuen.

Han blev hastigt bragt til skadestuen i Køge, hvor en læge erklærede ham for afgået ved døden.

Brandvæsnet fik slukket branden, der havde forårsaget større skader indendørs, herunder i et soveværelse.

Slukningsarbejdet blev afsluttet omkring midnat, men måtte kl. ca. 0300 genoptages, da brandvæsnets brandvagt havde opdaget en opblussen af branden i soveværelset.

Den omkomne blev identificeret som villaens 66-årige mandlige beboer, hvis pårørende er blevet underrettet.

Politiet skal nu foretage brandtekniske undersøgelser for at få fastlagt årsagen til branden, der måske kan være startet i soveværelset ved en varmeblæser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.